Processen
I udviklingen af min præsentationsportfolio, Noble Visuals, har jeg arbejdet ud fra Design Thinking-processen kombineret med C.R.A.P.-principperne (Contrast, Repetition, Alignment og Proximity). Målet var at skabe en portfolio, der ikke blot præsenterer mine kompetencer, men også afspejler min personlige identitet og det brandunivers, jeg ønsker at udvikle og arbejde indenfor i fremtiden.


Discovery: Research
Jeg startede processen med at udføre research af virksomheder og brands, der inspirerer mig, og som jeg ser som potentielle fremtidige partnere. Her undersøgte jeg blandt andet LEGO, Kompan, idHAIR, Sinatur Hotel & Konference og Great Northern. Jeg analyserede deres visuelle identiteter, værdier, tone of voice og digitale tilstedeværelse.

Interpretation
Efter researchfasen begyndte jeg at analysere mine fund for at finde fælles mønstre og temaer. Her blev det tydeligt, at min interesse ikke kun ligger inden for én specifik branche, men snarere i brands, der arbejder med luksus, velvære og oplevelser.
Baseret på dette udviklede jeg en persona, der repræsenterer den type kunde, jeg ønsker. Personaen værdsætter æstetik, kvalitet, professionel kommunikation og komplette brugeroplevelser.
Jeg identificerede også kerneværdier for Noble Visuals:
- Elegance
- Velvære
- Kvalitet
- Minimalisme
- Kreativitet
- Professionalisme
Disse værdier blev grundlaget for de efterfølgende designbeslutninger.

Ideation
I løbet af idéudviklingsfasen begyndte jeg at omsætte mine analyser til konkrete designkoncepter. Jeg producerede wireframes, moodboards, skitser og style tiles for at udforske forskellige visuelle retninger.
Jeg eksperimenterede med forskellige kombinationer af typografi, billedstil og farvepaletter. Mit mål var at skabe et visuelt univers, der balancerer luksus og varme fremfor et traditionelt corporate udtryk.
Blomster, naturlige farver og organiske former blev tidligt en del af konceptet, da de understøtter følelsen af ro, velvære og eksklusivitet. Samtidig ønskede jeg at opretholde et professionelt udtryk gennem en minimalistisk struktur og en klar informationsarkitektur.

Eksperimentering
I denne fase begyndte jeg at udvikle de første digitale prototyper og omsætte mine ideer til kode. Jeg udviklede flere versioner af layoutet og testede forskellige visuelle løsninger.
Her anvendte jeg C.R.A.P.-principperne:
Contrast blev brugt til at skabe tydelige hierarkier mellem overskrifter, tekst og billeder.
Repetition blev anvendt gennem konsekvent brug af typografi, farver og grafiske elementer for at skabe genkendelighed.
Alignment sikrede en struktureret og professionel opbygning af siden, hvor elementerne fremstår organiserede og sammenhængende.
Proximity hjalp med at gruppere relateret indhold, så brugeren lettere kan navigere og forstå informationen.
Under udviklingen oplevede jeg flere udfordringer med kodning og responsivt design. Disse udfordringer førte til løbende justeringer og forbedringer, som styrkede både funktionaliteten og brugeroplevelsen.

Tidligere version af min Præsentationsportfolio


Evolution
Den sidste fase handlede om forfinelse og videreudvikling. Gennem feedback fra undervisere, medstuderende og egen refleksion identificerede jeg områder, der kunne forbedres.
Jeg justerede blandt andet layout, billedvalg, spacing og navigation for at skabe et mere sammenhængende og professionelt udtryk. Resultatet blev en portfolio, der i højere grad afspejler mit personlige brand og de værdier, jeg ønsker at kommunikere.
Portfolioen samler mine kompetencer inden for design, kodning og branding og viser samtidig den retning, jeg ønsker at bevæge mig i som fremtidig multimediedesigner: at skabe visuelle oplevelser for virksomheder inden for luxury, wellbeing, hospitality og livsstilsorienterede brands.
Plakat design

Studiegruppe
Min studiegruppe bestod af Lucina, Felix, Patrick, Amalie, Mathilde, Fahma, Ditte og Katarina. Selvom det var mening, at semesterprøven projektet skulle afleveres individuelt, det hjalp meget at have nogle klassekamerater at diskutere og hjælpe hinanden med gennem projektet.


Refleksion
Gennem arbejdet med semesterprøven har jeg udviklet mig både professionelt og personligt. Projektet har været en proces, hvor jeg har arbejdet med idéudvikling, design, en masser kodning og refleksion, samtidig med at jeg har lært mere om mine egne styrker og udfordringer som multimediedesigner.